Flexleasing Erhverv

Nordic Flex tilbyder meget fordelagtige leasingpriser til firmaer, på køretøjer der kan handles uden registreringsafgift og ofte uden moms.

Ved flex leasing indregistrerer leasingselskabet bilen med et lavt afgiftsbeløb pr. måned. Dette betyder en lavere månedlig ydelse for kunden i leasingperioden.

Til sammenligning med traditionel finansiering, så betaler kunden typisk et langt mindre beløb i udbetaling, samtidigt med at den månedlige ydelse typisk også vil være en del lavere end ved traditionel finansiering.

Kunden skal ved flex leasing være særligt opmærksom på følgende:

  • Leasingselskabet køber køretøjet til – eller evt. af kunden. Nyt eller brugt.
  • Ved leasingaftalens udløb, kan kunden vælge, om kunden selv vil forpligte sig til at henvise en køber til køretøjet til restværdi, eller om kunden vil lade Nordic Flex tage risikoen på køretøjets restværdi og blot levere køretøjet retur.
  • Kunden kan opsige Leasingaftalen med en måneds varsel til den første i den efterfølgende måned. Opsigelsen skal være skriftlig.

Krav der skal være opfyldt, for at kunne flex lease via Nordic Flex:

1. Ved brugte køretøjer skal følgende være opfyldt:

  • Køretøjet skal kunne købes uden afgift.
  • Køretøjet må højest have kørt KM 150.000 – medmindre andet er aftalt særskilt.
  • Køretøjet skal købes hos en autoriseret nyvogns- eller større brugtvognsforhandler i Danmark, Europa med fuld servicehistorik -med mindre andet er aftalt særskilt.

2. Leasingaftalen indgås på følgende vilkår:

  • Leasingperiode fra 3 til 36 måneder med mulighed for forlængelse – medmindre andet er aftalt særskilt.
  • Udbetaling fra 0% til højest 30% (+ moms) af køretøjets pris inkl. forholdsmæssig registreringsafgift samt evt. hjemtagelsesomkostninger.

3. Krav til kunden:

  • God virksomhedsøkonomi og positiv kreditgodkendelse via vores bank.
  • Virksomheden må ikke være registreret i RKI, Debitor Registret eller lignende.

Har du spørgsmål eller vil have en beregning på leasing af et køretøj,
så kontakt os endelig.

Share This